Havens fugle i november

Vinteren er lige rundt om hjørnet, og trafikken ved fuglefoderbrættet er også i fuld gang. Derfor er der nu en fremragende chance for at observere fuglene nøje, mens de nyder deres måltider. Herunder kan du læse om hvad du kan gøre for havens fugle i november samt blive klogere på tre danske fugle som du ofte møder i denne måned.
Læs også: Havens fugle i december
Læs også: Sådan finder du den rigtige hulstørrelse til fuglekassen
November markerer en overgangsperiode i haven, hvor både dyr og planter gør sig klar til vinteren. Kulden begynder at bide, og efterårsstormene fejer over landet, rydder de sidste blade fra træerne.
Sommerens trækfugle har nu forladt os, men til gengæld byder vi nye arter velkommen. Silkehale og korsnæb har ankommet, og sjagger strejfer rundt i store flokke, mens dompap optræder i mindre grupper i haverne. Nogle år kommer kvækerfinkerne på besøg i milliontal, blander sig med bogfinkerne ved foderbrættet.
3 fugle du kan møde i november
Blåmejse
Månedens fugl: Blåmejsen er en lille fin mejse med karakteristiske blå vinger, hale, kalot, og en gul underside med en smal gråsort stribe langs maven. Den er en almindelig gæst ved foderbrættet og foretrækker at yngle i redekasser.
Blåmejsen ernærer sig om sommeren primært af insekter, mens den i vinterhalvåret skifter til at spise frø, især fra bøgetræer. Æggene klækker sent om foråret, tidligere end hos musvitten, og de unge blåmejseunger fodres med små insekter. Musvitter, som er afhængige af større insekter, kan risikere at stå uden føde, da blåmejserne muligvis allerede har tømt fødeområdet, før insekterne er vokset til en størrelse, der egner sig til musvitføde. Dette kan føre til, at musvitunger ofte dør af sult på grund af konkurrencen fra blåmejserne, mens blåmejsens reproduktionssucces ikke er afhængig af musvitternes tilstedeværelse.
Udbredelse: I Danmark kan blåmejsen findes overalt i landet, men de største koncentrationer ses i Østjylland og på øerne, især i hovedstadsområdet. Blåmejsen er udbredt i størstedelen af Europa, undtagen det nordlige Skandinavien, samt Nordafrika og strækker sig østpå i Asien til Iran og Uralbjergene. Danske blåmejser er primært stedfugle, men om efteråret suppleres de af blåmejser fra Skandinavien og Rusland i varierende antal. Nogle år kan der optræde en invasion af blåmejser.
Levested: Blåmejser foretrækker forskellige typer af naturområder med træer, hvor løvtræer er særligt populære. Blåmejsen kræver et hulrum til reden, hvilket gør, at ældre løvskove har de højeste forekomster af arten. Den deltager i intens konkurrence med den større og stærkere musvit om både føde og redepladser, men på grund af sin mindre størrelse kan den udnytte mindre redehuller.
Fakta om blåmejse
Vingefang: 17,5-20 cm
Længde: 11,5 cm
Vægt: 9-12 gram
Ynglealder: 1 år
Kuld: 1 kuld på 6-12 æg
Rugetid: 13-14 dage
Læs også: Stor guide: Hvad spiser fugle? Vælg det rigtige fuglefoder til havens fugle
Læs også: Havens fugle i oktober
Grønirisk
Grønirisken er en karakteristisk have- og parkfugl og ses ofte i de fleste boligområder. Grønirisk er en tætbygget finke med et robust næb. Hannen præsenterer sig med en olivengrøn overside og en gulgrøn underside, mens hunnen har en mere grålig nuance. Begge køn har gule markeringer på vingerne og halen. Uanset sæson er grønirisk en af vores mest almindelige ynglefugle, og det anslås, at der findes omkring en halv million ynglepar i Danmark.
Under yngletiden er hannernes adfærd bemærkelsesværdig, da de i deres sangflugt udfører cirkulære bevægelser med vingeslag, der ligner sommerfugles. Et karakteristisk element i den varierede sang inkluderer en langstrakt, snerrende lyd.
Uden for ynglesæsonen danner grøniriskerne ofte større eller mindre flokke, ofte blandet med mejser og andre småfugle fra vinteren. I milde vintre kan grøniriskens trillende sang høres allerede fra midten af februar, og det kræver en voldsom tilbagevenden af vinteren for at få grøniriskerne til at stoppe sangen.
Udbredelse: Grøniriskens naturlige udbredelse omfatter Europa, det nordvestlige Afrika og dele af Mellemøsten. Derudover er der lokale introducerede bestande i Sydamerika og Australien samt på New Zealand. I Europa forekommer arten stort set overalt, undtagen i de aller nordligste områder og de mest bjergtagne områder i Skandinavien.
Levested: Fuglen yngler gerne i beplantninger af forskellige nåle- og løvtræer, kombineret med åbne områder, såsom kirkegårde og sommerhusområder. I tættere skovområder holder den sig typisk til skovbryn eller lysninger. Reden bygges i april, og 5-6 æg lægges i starten af maj. De danske ynglegrønirisker er hovedsageligt stedfugle, men nogle foretager også træk sydpå og overvintrer i Vest- og Sydeuropa. Føden består primært af frø, bær og knopper, hvilket gør grønirisk til en hyppig gæst ved foderbrættet. Den viser især interesse for solsikkekerner og knækket majs.
Fakta om grønirisk
Vingefang: 24,5-27,5 cm
Længde: 14,5 cm
Vægt: 25-34 gram
Ynglealder: 1 år
Kuld: 2 kuld på 4-6 æg
Rugetid: 13-14 dage
Læs også: Havens fugle i september
Læs også: Havens fugle i august
Topmejse
Topmejsen er en særdeles karakteristisk mejse med sit sorte og hvide topmønster samt den sorte-hvide tegning på hovedet. Fjerdragten kendetegnes desuden af en mørkt gråbrun overside og en lysegrå underside. Topmejsen, også kendt som Parus cristatus, er en af de få småfugle i Europa, der præsenterer en markant fjertop på issen og nakken. Den trives i mange haver, dog primært på Jylland og Fyn, da den endnu ikke har formået at krydse Storebælt og etablere sig på Sjælland.
I modsætning til andre mejser udhugger topmejsen selv sine redehuller. Denne opgave varetages af hunnen, som også står for udrugningen af det første kuld på 4-6 æg. Dette kuld er faktisk det mindste blandt mejserne. Ynglesæsonen begynder fra slutningen af april måned.
Topmejserne er standfugle, og de forbliver inden for deres territorium året rundt. Fra omkring 1980 har bestanden været relativt stabil, ligesom den europæiske bestand generelt, dog med en mere betydelig tilbagegang i ynglebestanden siden midten af 00'erne.
Udbredelse: Topmejsen yngler udelukkende i Europa, strækkende sig så langt østpå som de nordlige Uralbjerge. I Europa findes den udbredt i de fleste lande, dog ikke på de nordligste breddegrader og i betydelige områder af det sydøstlige Europa. Den er ikke til stede på Island, i Irland eller Italien. I Danmark er topmejsen en almindelig ynglefugl på Jylland og Fyn, hvor den foretrækker at yngle i nåleskove, især ældre fyrrebevoksninger.
Levested: Topmejsen ernærer sig primært af insekter, edderkopper og granfrø. Om efteråret, hvor føden er rigelig, iværksætter den en omfattende indsamling og lagring af disse fødeemner. Den hamstrer store mængder føde i efteråret og det gemmes omhyggeligt i revner i barken på træerne inden for territoriet.
Fakta om topmejse
Vingefang: 17-20 cm
Længde: 11,5 cm
Vægt: 10-13 gram
Ynglealder: 1 år
Kuld: 1 kuld på 5-8 æg
Rugetid: 13-15 dage
Læs også: Havens fugle i februar
Læs også: Havens fugle i marts
3 ting der hjælper fugle i november
Sørg for at have isfrit drikkevand tilgængeligt
Havens fugle har brug for adgang til frisk vand i fuglebadet året rundt, men i vintermånederne, hvor temperaturen falder, kan det være svært for dem at finde. For at bistå Danmarks fugle i denne periode er det en god ide at sørge for, at der dagligt stilles isfrit vand til rådighed i haven.
Du kan gøre vandet mere modstandsdygtigt over for frost ved at tilsætte et par dråber olie eller ved hjælp af en varmeplade, ofte anvendt til høns, der forlænger perioden, hvor vandet forbliver isfrit. Alternativt kan du også overveje at stille lunkent vand ud, hvilket reducerer risikoen for, at det fryser til lige så hurtigt.
Hjælp fuglene med at forberede sig på vinteren
Vi befinder os i slutningen af efteråret, hvilket betyder, at temperaturen er faldet, og havens fugle gør sig klar til den kommende vintersæson. De fleste trækfugle har allerede fløjet sydpå, og tilbage er kun de fugle, der overvintrer i haven og forbereder sig på den kommende vinter.
Dette indebærer, at fuglene skal indsamle energi og opbygge fedtdepoter for at kunne modstå den kolde og lange vinterperiode. Ved at tilbyde en varieret kost af energirigt fuglefoder hjælper du fuglene i haven med at forberede sig til vinterens udfordringer. Som belønning vil du opleve, at forskellige fuglearter hyppigt besøger haven og bliver faste vinterbeboere.
Læs også: Vintergæk - Sådan får du smukke vintergækker i haven
Læs også: Se havetips: Havens 10 smukkeste forårsblomster
Vedligeholdelse af foderautomater og foderbrætter
For at forhindre ophobning af gamle foderrester, ekskrementer og andre efterladenskaber fra fuglene på foderbrættet og i foderautomaten er det vigtigt at foretage regelmæssig rengøring. Det har stor indvirkning på fuglenes sundhed og trivsel at sikre, at foderstedet er frit for bakterier.
Når alle rester er fjernet, anbefales det at rengøre foderbrættet og foderautomaten med sæbe eller desinfektionsmiddel, efterfulgt af skoldning med kogende vand. Foderautomater til frø kan nemt rengøres med almindeligt rengøringsmiddel og en flaskerenser. Læs evt. mere hus Dansk Ornitologisk Forening.